Gode råd
- Udvis forsigtighed kke forbindelse med nye bekendtskaber.
- Undgå mistænkelige handler eller aftaler.
- Ved bestilling af eksempelvis drikkevarer, bør prisen tjekkes forud og bestillingen være præcis.
- På barer og natklubber tilrådes kontant betaling efter hver bestilling, for herved at undgå en samlet regning til sidst.
- Ved kreditkortbetaling bør man altid tjekke beløbet. Det er en god ide at få en kvittering, der bekræfter betalingen.
- Brug kun taxaer med tydeligt markeret identifikation og pris.
- Hold øje med personlige ejendele og vogt dig for lommetyve.
–
Bonusinfo: Jeg vil hertil ytre at jeg på intet tidspunkt følte mig usikker. Letterne er private overfor turister, og kommer en lokal person tæt på, er man ikke i tvivl om der er noget i gærde. Vi oplevede det ikke, og jeg anser ikke Riga for at være mere usikker, end andre storbyer.
–
Følgende er IKKE tilladt:
- Rygning på offentlige matrikler (skoler, ambassader mm.)
- Besiddelse af en åben flaske alkohol på offentlige steder, inkl. gader og parker.
- Beruselse på offentlige steder (administrativ straf: bøde eller anholdelse).
- Hooliganisme inkl. chikane, forstyrrelse af ro og orden samt banden på offentlige steder (administrativ straf: bøde eller anholdelse).
- Spirituskørsel, dvs. med en promille over 0,5.
- Ikke at rette sig efter en politimands forespørgsel eller ordre (administrativ straf: bøde eller anholdelse)
- Modsættelse af anholdelse eller overgreb på en offentlig autoritet (anses som kriminel handling og straffes derefter).
- Narkotiske stoffer (køb, brug og besiddelse af narkotiske stoffer anses som kriminelle handlinger og straffes derefter).
Under ophold i Letland bliver udenlandske statsborgere holdt ansvarlige for lovbrud på lige fod med lettiske statsborgere.
Uvidenhed om loven er ingen undskyldning for at bryde den.
http://letland.um.dk/da/rejse-og-ophold/for-danskere-i-letland/kriminalitet-og-sikkerhed
Gå til hjemmesiden via linket for flere gode råd